Lovgivningen bag videoovervågning
I Danmark reguleres videoovervågning til erhverv af både GDPR og Datatilsynet. Det betyder, at du kun må installere kameraer, hvis der er et konkret formål med det. Typiske formål kan være at beskytte bygninger mod tyveri, sikre medarbejdere eller forhindre hærværk.
Men det er vigtigt at bemærke, at udvendig videoovervågning af områder med almindelig offentlig færdsel generelt er forbudt for virksomheder. Dette gælder for eksempel parkeringspladser eller fortove, hvor alle har adgang. Der er dog undtagelser, hvor visse virksomheder, som fx butikker i bestemte områder, kan have lov til at overvåge udvendige områder, hvis der er et sagligt behov for det – f.eks. for at beskytte mod tyveri eller hærværk.
Derudover skal du sørge for at informere både dine medarbejdere og kunder om, at de bliver filmet. Dette gør du ved at opsætte tydelige skilte, der viser, hvor kameraerne er, og hvorfor de er der.
Hvordan skal optagelserne håndteres?
Når du filmer folk, er optagelserne betragtet som persondata, og derfor er der regler for, hvor længe du kan opbevare dem. Du må ikke gemme optagelserne længere, end det er nødvendigt for formålet. Som tommelfingerregel bør optagelserne slettes efter 30 dage, medmindre der er en god grund til at gemme dem længere, som fx ved en efterforskning af en hændelse.
Desuden skal du sørge for, at kun autoriserede personer har adgang til videooptagelserne. Hvis du ikke beskytter optagelserne mod uautoriseret adgang, kan du få store bøder. Videoovervågning som TVO anlæg opbevarer nemt og effektivt disse optagelser.
Skal vi hjælpe dig i gang?
Videoovervågning er en god måde at øge sikkerheden på din arbejdsplads, men det er vigtigt at følge reglerne. Sørg for at have et klart formål og opbevarer optagelserne korrekt.
Hos JMS Alarm har vi mange års erfaring med at hjælpe virksomheder opsætte deres overvågningssystemer korrekt og indenfor den gældende lovgivning. Kontakt os på telefonnummeret 60 21 85 60 eller send os en mail info@jmsalarm.dk. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular, hvor vi vil vende tilbage hurtigst muligt.